En hellig birma er en semilanghårskat, som er medium af størrelse. Hunkattene vejer fra ca. 3-4 kg., mens hankattene vejer fra 4-6 kg. Det er en masket kat, hvilket vil sige, at den har farve i ansigtet (masken), på øre, ben og hale.
Til maskegenet knytter sig de flotte blå øjne, som alle birmaer har. Derudover har birmaen det særlige racekendetegn, at de har hvide poter, som kaldes sokker eller handsker. Sokkerne ønskes efter standarden, at være så symmetriske, som muligt. De skal på bagpoterne ende i en spids, som kaldes kiler. Dette er vigtigt at vide, hvis man ønsker at udstille sin birma, læs mere om det i standarden.

At have en hellig birma i huset er en dejlig oplevelse. De er utroligt sociale og elsker at være sammen med resten af familien. De er med i alt hvad man foretager sig, uanset om det er, at skifte sengetøj, lave mad eller at have gæster på besøg.
Man skal kunne tage det med et smil, når det er svært at ‘hægte’ sin birma af, hvis man drister sig til at lave noget andet end at kæle. Man skal kunne manøvrere uden om dem, når de zig-zag’er mellem ens ben for at få opmærksomhed, men det er alt sammen en del af birmaens charme.
Birmaen har kort sagt et dejligt temperament, som gør den til den perfekte familiekat i vores øjne. Aktivitetsniveauet er medium, hvilket vil sige, at den gerne vil lege og leges med, men den vil lige så gerne ligge og putte i ens skød. De er gerne aktive langt op i alderen.

Birmaen er en meget social race, som nyder sine menneskers selskab, også gerne artsfællers. Netop fordi de elsker selskab, bør en birma ikke være enekat, medmindre den tydeligt har vist, at den egner sig bedst til det.
Det kan kun anbefales at anskaffe sig to katte, så de har hinanden til selskab, og det er kun dobbelt glæde, ikke dobbelt arbejde. Desuden er det også en fordel for en selv, da man ikke behøver at have dårlig samvittighed, hvis man er væk meget af dagen. De har selvfølgeligt stadig lyst til at nusse og kæle, når man kommer hjem, men de har haft det selskab og den aktivering i løbet af dagen, som de har behov for.
Den anden kat behøver ikke nødvendigvis at være en birma, selv om fx. to kuldsøskende ofte vil have stor glæde af hinanden, man skal blot tænke på at vælge en anden race, som passer sammen med birmaens temperament og aktivitetsniveau.

Birmaen er som sagt en semilanghårsrace, men til trods for deres utroligt lækre og dejlige pels, så er pelsplejen ikke uoverkommelig. Det fleste birmaer har en skøn, silkeagtig pelskvalitet, der ikke kræver den store pleje i hverdagen. Hvis man har en god stålkam, kan man nøjes med at rede dem en gang om ugen, dog kan de få brug for en “kammetur” lidt oftere i fældeperioder.

Vi har beskrevet birmaen, sådan som vi kender den, og selv oplever den i vores hjem. Det er dog vigtigt at huske på, at katte er individer, og der derfor vil være forskelle i temperament og aktivitetsniveau. Derfor er det altid en god idé at besøge mere end en opdrætter, for at opleve racen på egen hånd.